Junior 15 - 18 år
Aldersgruppe: 15-18 år.
Træningstid: Tirsdage kl. 17-18:30.
Trænere:
- Kris Stoubæk, tlf. 22 41 18 74
Beskrivelse af holdet
Træningen starter altid med en god opvarmning for at få musklerne i gang så vi undgår udmattelse og skader. Der er mange ture ud af huset på dette hold, dels til VIA i Holstebro der har en helt fantastisk bouldervæg, dels ud i naturen for at klatre i træer, lysmaster på Holstebro stadion samt ture til udlandet som f.eks. Norge. Her kan der prøves kræfter og teknikker på klippevæg.
Klatreteknikker er en stor fokus gruppe på dette hold, dette gælder bl.a. placering af fødder og bevægelsesteknikker. Enkelte gange i løbet af sæsonen er der klatre-amok aftener hvor I kan forvente at få nogle trætte men glade unge mennesker hjem.
Der udbydes sikringskursus 1 (S1) på dette hold, hvor juniorerne kan blive uddannet i at sikre korrekt inden for de almindeligste klatreformer. Dette inkluderer også noget teoretisk viden som alt sammen er en del af sikringskurset efter Dansk Klatreforbunds normer og regler. Kurset er gratis at tage og ligger på de almindelige træningsaftener.
Der kan findes mere info om årets forløb og hvad der er planlagt til de forskellige træningsgange her på siden.
Der kræves tilmelding til holdet.
For tilmelding kontakt Kris Stoubæk pr. sms på 22 41 18 74